søndag den 24. juli 2011

23. Juli - Los Angeles

I dag sov vi længe og forsøgte at få et overblik over den sidste uge her i LA. Vi havde mistet overblikket og kunne slet ikke overskue byen. Der er ikke noget centrum, men i stedet er der forskellige dele, som er opdelt ud fra forskellige turistattraktioner. Derfor gik vi på jagt efter et kort, så vi kunne danne os et overblik over hvad der egentlig er at se i denne meget store og larmende by.
Vi bor i tæt på downtown, men ca. 10 km fra stranden. Så vi endte med at køre ned til Santa Monica Beach, som også er stedet, hvor Route 66 slutter. Her kom vi til at opleve LA, som den bilby den er. Man holder simpelthen i kø overalt.
Vi nåede dog Santa Monica Beach og her det skilt de har sat op, som enden på Route 66. Det er dog ikke det oprindelige sted, som er på hjørnet mellem Olympic Blvd. og Lincoln Blvd. Her var der dog intet bevis på Route 66 nogensinde havde ligget.
Skiltet står dog på Santa Monica Pier, der ligesom Navy Pier i Chicago, er et stort forlystelsesparadis. Her er det dog hovedsageligt turister, der kommer hvorimod det i Chicago er de lokale, der benytter sig en del af stedet.




Vi lejede cykler og kørte langs stranden til Venice Beach, som ligger syd for Santa Monica Beach. Virkelig en skøn udsigt og masser af mennesker.




Vi gik derefter op fra stranden til Santa Monica Place, som er et udendørs shoppingcenter i 3 etager. Her mødte vi verdens største smølf.


Vi fortsatte ned af Third Street Promenade, som er en shoppinggade, det ligger parallelt med vandet.
Her fik Rasmus burger i stor stil. Han har vist fået stillet sin lyst til rigtig amerikaner burger nu.

Vi fik også hørt lidt god musik, hvor vi støttede ved at købe deres cd. Virkelig dygtig sanger.

Nede ved stranden ligger der de sødeste huse.



Vi sluttede dagen af med at tage på vaskeri kl. 20, da vi begge var ved at løbe tør for tøj.

1 kommentar:

  1. Hej begge to, dejlige billeder, og Rasmus du har da ikke været mere sulten efter den burger. skulle spørge fra Hakon om du ikke kunne tage en med hjem til ham. Fortsat god ferie.
    Knus Hakon og Birgit - Morfar og Mormor

    SvarSlet