søndag den 24. juli 2011

23. Juli - Los Angeles

I dag sov vi længe og forsøgte at få et overblik over den sidste uge her i LA. Vi havde mistet overblikket og kunne slet ikke overskue byen. Der er ikke noget centrum, men i stedet er der forskellige dele, som er opdelt ud fra forskellige turistattraktioner. Derfor gik vi på jagt efter et kort, så vi kunne danne os et overblik over hvad der egentlig er at se i denne meget store og larmende by.
Vi bor i tæt på downtown, men ca. 10 km fra stranden. Så vi endte med at køre ned til Santa Monica Beach, som også er stedet, hvor Route 66 slutter. Her kom vi til at opleve LA, som den bilby den er. Man holder simpelthen i kø overalt.
Vi nåede dog Santa Monica Beach og her det skilt de har sat op, som enden på Route 66. Det er dog ikke det oprindelige sted, som er på hjørnet mellem Olympic Blvd. og Lincoln Blvd. Her var der dog intet bevis på Route 66 nogensinde havde ligget.
Skiltet står dog på Santa Monica Pier, der ligesom Navy Pier i Chicago, er et stort forlystelsesparadis. Her er det dog hovedsageligt turister, der kommer hvorimod det i Chicago er de lokale, der benytter sig en del af stedet.




Vi lejede cykler og kørte langs stranden til Venice Beach, som ligger syd for Santa Monica Beach. Virkelig en skøn udsigt og masser af mennesker.




Vi gik derefter op fra stranden til Santa Monica Place, som er et udendørs shoppingcenter i 3 etager. Her mødte vi verdens største smølf.


Vi fortsatte ned af Third Street Promenade, som er en shoppinggade, det ligger parallelt med vandet.
Her fik Rasmus burger i stor stil. Han har vist fået stillet sin lyst til rigtig amerikaner burger nu.

Vi fik også hørt lidt god musik, hvor vi støttede ved at købe deres cd. Virkelig dygtig sanger.

Nede ved stranden ligger der de sødeste huse.



Vi sluttede dagen af med at tage på vaskeri kl. 20, da vi begge var ved at løbe tør for tøj.

22. juli - Las Vegas - (Kingman) - Los Angeles

Så blev det dagen hvor vi skulle forlade Las Vegas. Vi var begge ved at være godt mættede af oplevelserne i byen der aldrig sover, (hvilket ikke helt holder i praksis).

Først gik turen tilbage til Kingman og Route 66, her fik Rasmus lov at køre, så Bianca kunne få sovet lidt, da hun desværre ikke havde det så godt.
Første by vi kom til efter Kingman var Oatman, tidligere spøgelsesby, men nu genoplivet som turistby. Det første man opdager er alle træhusene, der virkelig ligner en gammel westernby. Det næste man opdager er alle æslerne. Det er vilde æsler, som er efterkommere af æsler, som tidligere minearbejdere slap løs, da de stoppede med at arbejde i guldminerne omkring byen. Bianca syntes bestemt ikke at æslerne var særlig sjove, så hun holdte sig et godt stykke fra dem.
Vi var heldige at ankomme 5 min før der blev opført skydekamp midt i gaden. Dette opføres 2 gange om dagen hver dag og er ren turistfælde. De penge de samler ind i drikkepenge går til velgørenhed, så kan man lade være?!






Vejene fra Oatman var virkelig små og snoede, de lever virkelig op til de der S skilte man ser i Danmark, når vejen snor sig.

Efter Oatman kørte vi ind i Californien, sidste stat på turen. Lige inden Needles kom vi forbi et lille ressort, der lå ned til Colorado River. Vi var næsten parate til at hoppe ud af bilen og i vandet, da vi kun har været i pool på turen, men da vi skulle køre en del endnu måtte vi hellere komme videre.

Vi fortsatte vejen på interstate, men kørte af omkring Needles, for at følge lidt af Route 66, når nu det var sidste dag på ruten. Her var vi ellers ved at komme i knibe, da vi lige havde tømt reservedunken, da vi ikke havde haft brug for den, men nu var det lige før vi fik det. Der var nemlig ingen tankstationer mellem Needles og Ludlow. Det er bare en lang strækning midt i ingenting, hvor man kører og kører og kører uden at se andet end ørken og indimellem et tog i horisonten. Pludselig midt i det hele lå Roy’s Cafe, som var det eneste bevis på vi var nået til Amboy, som var den sidste by inden Ludlow og muligheden for at få tanket. Vi nåede dog til Ludlow.

Næste by blev Barstow. Her er deres gamle stationsbygning lavet om til spisestop og bruges flittigt af alle dem der kører mellem LA og Las Vegas. Bygningen er lavet sådan at man sidder i gamle togvogne og spiser.


Det var ved at blive sent og solen begyndte at gå ned. Vi skulle dog lige forbi sidste stop inden LA, som var i Helendale. Her er der bygget en flaskeskov. Vi fik kigget lidt rundt på flaskerne og snakket med ejeren, som selv har lavet denne ”skov” og går meget op i den. Han bor samtidig på grunden, så han hygger sig med at komme ud og snakke med alle turisterne, der kigger forbi.


Efter stoppet her gik turen til LA og vores motel. Det var nu blevet helt mørkt og Bianca fik virkelig afprøvet sine køreevner, da der er rigtig mange interstates på vejen ind til LA. Alle har 4-5 vejbaner og man må overhale både udenom og indenom. Samtidig er der rigtig mange biler, så det er virkelig med at holde hovedet koldt. Når man så tror GPS’en er ved at føre en af interstate kører man blot ned på en ny. Det lykkedes dog og vi ankom på hotellet ca. kl. 22.

18. - 21. juli - Las Vegas


Den store dag, d.18/7, vores 2 års bryllupsdag startede med at vi sov længe, helt til kl.10. Derefter stod vi op og gjorde os klar til vores møde med selveste Elvis, der skulle vie os igen. Vi tog det pæne tøj på og gik igennem kasinoet og fandt en taxi udenfor, som kørte os et par kilometer ned af ”the strip” indtil at vi kom til bryllupsområdet, hvor alle kapellerne ligger.

Det blev noget af et bryllup, som var både sjovt og spændende og vi glæder os til at se billederne når vi kommer hjem, da vi ikke kan se dem her.
Efter brylluppet skulle vi have noget morgenmad og hvilket bedre sted at få det end hotelsuiten med et par store stykker cheesecake, så bryllupskage fik vi da.
Efter vi havde sundet os lidt over oplevelsen, ville vi fejre det med at købe et par småting til os selv. Las Vegas har heldigvis 2 store indkøbscentre KUN fyldt med mærkevare outlet butikker, som BananaRepuplic, Calvin Klein, Diesel og mange andre.
Aftenen blev brugt på at se lidt mere af de nærliggende hoteller, f.eks. nabohotellet Bellagio, som er mest kendt for sit store springvand foran. Det er utroligt flot med musik, lys og vand der springer i takt til musikken.

Overfor Bellagio ligger Paris, hvilket man godt kan regne ud når man ser deres kendetegn.

Planet Hollywood som er nabo til Paris.
Her er lige et par billeder af den del af the strip som vi nåede at se den aften.







Coca Cola store, med alt hvad hjertet begærer af ting med Coca Cola.


Lige ved siden af Coca Cola store ligger MM’s world, en butik igen fyldt med alt hvad man kunne ønske sig, dog bare med de små chokolader.




På vej hjem til hotellet faldt Rasmus over denne spændende automat, hvor man lige kan trække en Ipod, kamera og andet godt, hvis man lige står og mangler sådan noget.
D.19/7 stod vi tidligt op og lagde os ned til poolen på hotellet. Som man kan se på billederne er det en rigtig lækker pool, eller rettere pools, da der var 6 af dem. Så et par timer i solen gjorde underværker når man har kørt så langt og ellers gået op og ned af the strip.



Efter en lille eftermiddagslur på værelset, skulle vi igen ud og se nattelivet i byen som aldrig sover. Rasmus havde overtalt Bianca til at se ”Blue Man Group”, et show med musik, sjov og underlige blå mænd. Dette show skulle forgå på ”The Venetian”, hotellet som er udformet som Venedig. Billederne af vandet er taget indenfor, da de havde slukket for vandet ude foran hotellet.




Efter at Rasmus havde fået hilst på de blå mænd, gik vi over på den anden side af vejen, hvor det passede med at vi kunne se at show foran ”Treasure Island”. Et show fyldt med letpåklædte damer og mænd, sang og flotte effekter.



Der er altid mange folk på gaden, alt fra alm. mennesker, vandsælgere til tiggere, gøglere og kunstnere som alle vil lokke penge ud af turisterne. Vi lod os lokke af denne unge mand som var virkelig god med spraymaling. Det endte med at han lavede et billede af Las Vegas specielt til os.

Resten af aftenen blev brugt på at spille lidt på hotellet og så eller i seng, så vi var klar til en ny dag fyldt med nye indtryk.
d.20/7 startede som dagen før, med at sove længe og derefter et par timer i poolen. Efter at vi havde gjort os pænt i stand, fordi vi skulle se Celine Dion lidt senere, gik vi rundt og nærstuderede Ceasars Palace som vi boede på. Selv om vi havde været i Las Vegas et par dage, var det først nu at vi rigtig fik kigget hotellet helt igennem.




Bianca lærte at spille Black Jack, som hun havde lidt mere held med end Rasmus. Hun havde også fundet en maskine med ”Sex and the city”, som hun hurtigt blev god til og svær at få væk fra igen.



Så fik vi endelig hørt Celine Dion og hun var fantastisk, en oplevelse som var det hele værd.

Efter koncerten spillede vi lidt videre, men folk havde det med at stoppe Rasmus og spørge om noget, da de troede at han var ansat på hotellet pga. sit tøj.
Det lykkedes Bianca at vinde 200 dollars på en af Sex and The city spillemaskinerne, de er dog tabt igen og lidt til.

D.21/7 var den sidste hele dag i Las Vegas inden at vi skulle på vejen igen med Los Angeles. Dagen startede med hyggelig morgenmad på sengen, hvorefter vi gik ned og fik kørt bilen frem af de flinke ”valets”. Vi tog ud i det andet outletcenter, ja der er to i Las Vegas, hvor det nok mere er butiksgader end et center. Det beskrives nok bedst som en masse små gågader, lige op af hinanden med alle de dyre mærkevare butikker over det hele.

Efter nogle timer i shopping ”byen”, skulle vi forbi hotellet ”Stratosphere”, som har verdens højest beliggende forlystelser. Her skulle Rasmus op og prøve deres roller coaster i 288 meters højde. Desværre var den som hans svigerfar havde anbefalet blevet nedlagt, så han prøvede deres Big Shot. Det er et slags katapult tårn, lige som man kender fra f.eks. Tivoli. Her blev han dog skudt op i 330 meters højde(fra de 288m) med 72 km/t på få sekunder. En vild tur for begge i det at Bianca også var taget med op på taget for at få et billede af Rasmus.


Lettere udmattede af den lange shoppingtur og høje rutsjetur, blev resten af eftermiddagen brugt i jacussien. Da det blev mørkt valgte vi at prøve den rigtige roller coaster på hotellet New York New York, som er den eneste der er tilbage i Las Vegas. Den er helt klart et besøg værd hvis man alligevel er i nabolaget, husk dog at sætte tid af til at stå i kø. Se evt. dette link for en virtuel tur på roller coasteren.