fredag den 8. juli 2011

7. juli - Lexington (Bloomington) - St. Louis

Så blev det den 7. juli og vi var allerede lidt bagud ifølge den plan, som vi havde lavet hjemmefra. Samtidig var der mindre panisk tilstand, da vores pas er forsvundet. Det er jo egentlig typisk os at eller andet går galt, men det var ikke lige det fedeste. Da vi har alle vores andre ting, som kreditkort, penge osv. er vi begge meget uforstående overfor hvordan de kunne blive væk, og det kommer egentlig ikke bag på os, hvis de alligevel dukker op et eller andet sted, på trods af vi har endevendt bilen og alle vores tasker. Derfor blev de første par timer brugt på at ringe til ambassaden og forsøge at få fat i en af deres medarbejdere, der er bosat i St. Louis.
Derefter gik turen tilbage til Lexington, hvor vi så kunne få glæden af Memory Lane i dagslys. Her kunne vi se hvor brugt den vejen har været og de lokales reklamer til rutens gæster.

Næste by på ruten blev Towanda, som sjovt nok også havde et stykke vej de kaldte Memory Lane, som dog ikke var lige så nedslidt som den i Lexington. Her havde de gjort lidt mere ud af udtrykket ”Memory Lane”, hvor der var et skilt fra hver stat, man kommer igennem på Route 66. På disse skilte var der også en lille boks, hvor hver boks indeholdte en folder fra hver stat, så de rejsende kunne læse om de kommende attraktioner.
De lokale havde også plantet et træ på Memory Lane for hver afdød person, som havde haft stor betydning for byens lokalsamfund. En sød lille tanke for at ære de afdøde og samtidig være med til at gøre turen endnu smukkere.


Vi tog alle vores foldere med i bilen og tog til Funks Grove, som er kendt for at lave maple sirup. Her fandt vi en lille butik som solgte souvenirs og selvfølgelig maple sirup. Vi fik snakket lidt med den søde dame og blev lokket til at smage deres friske sirup, i håb om at vi selvfølgelig ville købe noget med hjem. Uden at det kommer bag på nogen, kommer Bianca selvfølgelig hjem med en portion, for intet kagekøkken uden den originale Route 66 sirup.




Da vi nåede den lille by Atlanta var det blevet tid til noget frokost. Hele byen har sin egen lille tidslomme, og man kan kun være imponeret over hvor hyggelig den er. Her kommer lige en masse billeder fra byen, da det er svært at beskrive den.

Endnu en Muffler man

Vaskeri og boghandel i et.


Her spiste vi frokost. En hyggelig cafe, der er renoveret, så den giver et indtryk af midtvestens 1930ére. 

Byens smilende vandtårn.
I Williamsville kom vi forbi en gammel Shell tankstation.
Den første af de to Springfield, der ligger på ruten er helt fanatiske når det kommer til Abraham Lincoln. Det bærer byen også præg af, da Lincoln er nævnt alle steder.



Lincoln mausoleum.
I udkanten kom vi forbi den sidste af de 3 muffler men, der er i staten illinois.

I Auburn er der et stykke vej fra Route 66, som er belagt med mursten. Det måtte vi selvfølgelig se. Troede egentlig der var tale om et lille stykke, men vi kørte faktisk på det længe.
 
 
Endelig ankom vi til St. Louis og dermed en ny stat, Missouri. Her startede vi med at køre forbi den gamle Chain of Rocks bro. Den er i dag en gangbro, så derfor parkerede vi bilen og gik derhen.


Det havde regnet hele dagen, så vi var heldige at det netop hold en pause, da vi var ude af bilen, for vi nåede kun lige ind igen, så styrtede det ned igen. Vi kørte syd om St. Louis og her kom ellers et ordentligt skybrud. Da vi kører i en bil med automat gear og det var på interstates (deres motorveje med op til 4 vejbaner, hvor man både overhaler indenom og udenom) var det ikke en særlig sjov tur og vi slappede derfor først af da vi ankom til et motel.


Når vi ser tilbage på den del af ruten, der har forgået Illinois, har ruten mindet os meget om Danmark, da det har været meget flad vej med masser af marker. Herovre er der dog tale om majsmarker, men dem har de så også en del af.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar