mandag den 18. juli 2011

17. juli - Flagstaff - Las Vegas

Så blev det den 17. juli, hvor vi skulle forlade Flagstaff og tage turen med Las Vegas. Første større by vi kom igennem var Williams, som har gjort meget ud af temaet, så her var der masser at se.




Vi gjorde lige et enkelt stop mere på turen inden at vi skulle nordpå, nemlig Seligman som var meget rost i vores ene bog, hvor der står at de skulle have masser af ting og stort juletema. Her blev vi dog slemt skuffet, det var ikke meget Route 66 de havde og vi så ikke en eneste ting som minde bare lidt om jul.



Nu kom vi igen ud på de øde ørkenområder, hvor der er 100’ vis af km imellem byerne, men til gengæld er det nogle flotte landskaber man kører igennem.



Efter de første 150 km kom vi til en lille død by, ved navn Hackberry, der dog har en enkelt butik som lever i bedste velgående. Hackberry General Store er meget kendt blandt de rejsende på Route 66, og vi skulle heller ikke være anderledes end alle de andre. Vi tog et smut forbi den lille butik der havde alt hvad hjertet kunne begære af spændende småting. Vi tog chancen og købte 2 stk. root beer, som smagte lidt hen af hindbærbrus, dog med en meget kraftig smag af Hubabuba tyggegummi. Vi fik drukket 2 tåre hver og vandet kaktusser for resten, ikke en stor succes.







Sidste by på Route 66 inden det gik nordpå var Kingman, som igen skulle have en masse flotte bygninger på vejen.





Efter Kingman gik det nordpå mod det berygtede Las Vegas. Først skulle vi dog igen forbi en masse landvej, bjerge og broer.




Vi valgte at gøre holdt ved Hoover Dam som lå lige på vejen, hvor vi fik testet om Bianca stadig led af højde skræk, (det gjorde hun). 



Kun 50 km fra Hoover Dam ligger syndens by, hvilket man kunne se på lang afstand. Vi skyndtes os at finde hotellet og fik tjekket ind, skiftede til vandresko og begik os ud i de 45 grader og op/ned langs The Strip”.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar