søndag den 17. juli 2011

16. juli - Flagstaff - Grand Canyon - Flagstaff


I dag har hele dagen været sat af til at få set det storslående Grand Canyon. Det er virkelig en kæmpe oplevelse og vi er rigtig glade for at vi satte en hel dag af.
Først startede forvirringen over tiden dog igen, for GPS’en sagde der var 2½ time til derop, hvilket slet ikke gav mening, da Flagstaff netop var blevet anbefalet at overnatte i fordi det ligger tæt på. Vi fandt dog så ud af at Grand Canyon kører på mountain time, så det tog kun 1½ time.
Vi startede med at gå rundt oppe omkring kanten og derefter hikede vi ned. Det blev til 2x 4 km på fladt stykke frem og tilbage til bilen og 2x 3 km ned af bjergsiden og op igen. Virkelig en hård tur at hike og kan ikke anbefales i den varme. Bianca følte sig rimelig sikker på at det skulle hun nok klare, da hun jo har været igennem Samaria kløften på Kreta to gange og det er gået okay. Men i Samaria kløften går man ned i kløften og derefter går man nede i selve kløften og ud til vandet. Man går ikke rigtigt op på noget tidspunkt. Så på vej om blev hun varme syg selvom vi havde sørget for rigelig vand og masser af salt chips. Turen op blev der derfor ikke nydt særlig meget udsigt.









Tilbage i Flagstaff blev et langt bad nydt før vi gik ned i byen og spiste lidt god mad.

1 kommentar:

  1. Hej begge to.
    Sikke en oplevelse noget man ellers kun læser om. Helt sikkert en hård tur værre end Samariakløften.
    Fortsat god tur.
    Endnu engang tillykke med den 18.
    Knus Mormor

    SvarSlet