torsdag den 14. juli 2011

14. juli - Santa Fe - Gallup


I dag gik turen videre efter en fascinerende oplevelse i Santa Fe. Skøn skøn by.
Første sted vi gjorde holdt var i Albuquerque. Her er Central Avenue en af to ruter, der har været Route 66. Den første indtil 1937 kom nord fra, oppe fra Santa Fe, ligesom os, så vi måtte udenom byen og rigtigt ind, for det var den nyere rute man har valgt at hylde Route 66. Central Avenue fortsætter gennem byen fra Øst til Vest og er 18 mil lang og dermed den længste dedikerede strækning til Route 66.
Første sted vi kom forbi var 66 Diner. Den oprindelige Diner brændte og blev i 1995 renoveret, så den ligner den oprindelige diner. Fantastisk sted, hvor man virkelig kom i Route 66 stemning.




Her kommer lige lidt billeder fra Central Avenue:




Derefter gik vi på jagt efter Old Town, som er den gamle bydel i Albuquerque. Denne del af byen minder stort set om Santa Fe, men lidt billeder skal I da ikke snydes for.



På vej ud af Albuquerque:

Lige inden Prewitt skulle ligge en ”Route 66 swap meet”. Det er en bygning, hvor man har hængt hjulkapsler og nummerplader op, og så byttet med hinanden igennem tiden. Den blev vi desværre noget skuffede over. Det ser ud til, man har valgt at droppe den, så nu ligner det egentlig bare en losseplads. Hele den ene væg af huset på nedenstående billede skulle ifølge guide bogen være fyldt med nummerplader.  

Lidt landskab på vejen: Man må sige vi er ved at komme ud i ørkenen.

Nu er vi i Gallup, hvor aftenen er blevet brugt i biografen, hvor vi har set Grønne Lygte. Super fed film. På vejen kom vi dog forbi det gamle historiske El Rancho Hotel fra 1937, som var de kendtes og filmstjernernes hotel i den new mexicanske ørken, hvis der skulle filmes western scener. Vi var dog ikke indenfor.

3 kommentarer:

  1. Fede billeder, på billede nr. 2 fra Central Avenue er jeg noget imponeret over de mega bogrygge der står på taget :)
    Det er skønt at læse med og glæder mig til at høre om jeres fantastiske tur når i kommer hjem.
    Kram

    SvarSlet
  2. Hej beggeto, det er nu den 17 og jeg vil ønske jer tillykke med bryllopsdagen i morgen den 18 og håber i får en ekstra dejlig dag.
    Knus og mange kærlige ilsner til jer begge to fra Mormor og Morfar

    SvarSlet
  3. Tak til jer begge to!
    Her er det først den 17. juli nu, så imorgen går det løs. :D

    SvarSlet