tirsdag den 22. juli 2014

27. juli - Los Angeles

Idag havde vi besluttet at se nærmere på byen. Vi havde skaffet os et kort over byens områder og her mente vi selvfølgelig at man sagtens kunne gå rundt. Vi blev dog slemt klogere. Der er langt mellem de forskellige bydele og det blev derfor til mange kilometer undervejs.


Vi startede i Civic Center. Det er her alle de kulturelle bygninger er samlet. Her gik vi forbi Walt Disney Concert Hall. En meget imponerende bygning, med masser af sjæl, hvor det var muligt at kigge lidt ind til nogle af øvelokalerne.





Overfor Disney Concert Hall ligger LA Music Center, hvor blandt andet operaen har til huse.


Derefter gik turen til Little Tokyo, hvor vi også fik spist lidt frokost. Her går man rundt i små gader med masser af hyggelige små japanske butikker.



Efter vores tur rundt i Little Tokyo, var vi ved at have noget ømme fødder og smuttede derfor tilbage til motellet efter bilen. Et af de steder vi gerne ville se var nemlig China Town. Denne bydel blev dog kun set fra bilen, da det var umuligt at finde parkeringsplads på dette tidspunkt af eftermiddagen.




Vi nød at køre rundt i vores Ford Mustang Cabriolet, så der skulle selvfølgelig tages lidt billeder.


En af de typiske alléer med palmetræer, som man forbinder med LA.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar